Bosætning og byudvikling

Byggeri i landsbyer

Forslag til Kommuneplan 2013

Byrådet ønsker, at der sker en så ensartet vurdering i alle landzonesager som muligt. Derfor er alle landsbyer i Syddjurs Kommune vurderet igennem kommuneplanen med det formål at undersøge, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at placere nybyggeri i de enkelte landsbyer. Der findes samlet cirka 81 landsbyer i Syddjurs Kommune. Landsbyerne i Syddjurs Kommune kan inddeles i to kategorier; afgrænsede igennem kommuneplanens rammer for lokalplanlægning og ikke-afgrænsede landsbyer. 53 landsbyer i Syddjurs Kommune er afgrænset (se tabel nederst på siden). 

De afgrænsede landsbyer er afgrænset af to årsager. For det første er det vurderet, at landsbyen og dens miljø har bevaringsværdige kvaliteter, som gør, at det i fremtiden vil være en fordel at udarbejde en lokalplan med fokus på disse bevaringsværdier og på en mulig udvikling af landsbyen. For det andet er det vurderet, at landsbyens miljø godt kunne bære og måske kunne have nytte af et vist nybyggeri, som der derved gives mulighed for indenfor afgrænsningen. Det betyder samtidig, at der i de ikke-afgrænsede landsbyer ikke er mulighed for ny bebyggelse, da det er vurderet, at bebyggelsen ikke har karakter af en samlet bebyggelse.

Der er i den seneste planperiode blevet udarbejdet lokalplaner med fokus på udvikling og bevaring for enkelte landsbyer. Det planlægges at gøre otte nye landsbyer til genstand for udarbejdelse af lokalplaner med fokus på udvikling og bevaringsværdier (se tabel nederst på siden). Den endelige prioritering sker ved hjælp af Bykataloget (se eksternt link til højre).

Selv hvis en landsby er afgrænset med det formål at gøre plads til nybyggeri, skal landzonetilladelsen stadig bero på en konkret sagsbehandling. I retningslinien understreges, at planlægningen skal tage hensyn til de bestående landbrugsejendomme i landsbyerne i det omfang, gårdene har betydning for den fortsatte landbrugsmæssige udnyttelse af de omgivende jorder. Der bør ligeledes friholdes mulighed for, at bestående avls- og driftsbygninger kan udvides eller ombygges indenfor landbrugsmæssige formål. 

Inden der gives en landzonetilladelse, skal der ligeledes tages hensyn til andre beskyttelseshensyn. Det kan eksempelvis være for at friholde naturområder eller kulturhistorisk betydende grønninger, tofter eller indsigtsområder til kirker.

Grønne områder, tidligere tofter eller grønninger, fællesarealer og legepladser søges så vidt muligt bevaret og understøttet. Sådanne grønne fælles arealer er udlagt som selvstændige rammeområder for at sikre, at der ikke kan ske udbygning af nogen form, sådan at området fastholdes som landsbyens grønne fællesareal. Kirker og kirkegårde udlægges i selvstændige rammeområder til offentlige formål.

Det er væsentligt, at eventuel ny bebyggelse holdes samlet og i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Dette skyldes hensynet til det omkringliggende landskab, brugen af landbrugsjord og mindskelsen af naturarealer. Som udgangspunkt er der en begrænsning på vækst i en landsby på ti boliger pr. fire år. Dette skal dog ikke betragtes som en kvote for tilladelser efter planlovens landzonebestemmelser og vil ikke kunne hindre et byggeri, som ud fra en konkret vurdering kan tillades efter praksis ved landzoneadministrationen. Hvis byggeriet i en by i landzone over en årrække væsentligt overstiger ti i boliger pr. fire år, og hvis den udvikling må antages at fortsætte, vil Byrådet i forbindelse med kommuneplanlægningen overveje, om byens zonestatus skal ændres.

Dette tema er revideret i forhold til Syddjurs Kommuneplan 2009.