Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi Lokal Agenda 21 Kommuneplan
Du er her: Kommuneplan Bosætning og byudvikling Byggeri i særligt vanskeligt stillede landdistrikter

Bosætning og byudvikling

> Det blå bånd - Kalø Bugt området
> Det grønne bånd - Letbanebyerne
> Ebeltoft område
> Landområderne
> Det fysiske miljø
> Klima og byggeri
> Boliger til alle
> Generelle rammer for lokalplanlægning
> Kolonihaver
> Byggeri i landsbyer
> Byggeri i det åbne land
> Byggeri i særligt vanskeligt stillede landdistrikter

Byggeri i særligt vanskeligt stillede landdistrikter

Retningslinier og generelle rammer

Stk. 1. Bestemmelserne under Byggeri i det åbne land og Byggeri i landsbyerne er ligeledes gældende for de vanskelig stillede landdistrikter, dog skal der, udover de overordnede hensyn der ligger til grund for vurderingen af om der kan meddeles landzonetilladelse, ligeledes lægges vægt på hensynet til udvikling

Stk. 2. Vanskeligt stillede landdistrikter er områder, hvor der er et begrænset pres på arealressourcen og faldende beskæftigelse og/eller faldende antal husstande

Forslag til Kommuneplan 2013

Med en planlovsændring primo 2013 er der åbnet nye muligheder for at lægge større vægt på hensynet til udviklingen i særligt vanskeligt stillede landdistrikter. Hensynet kan begrunde, at der gives landzonetilladelse til visse helårsboliger og erhverv med mindre, væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, naboer eller anden planlægning taler afgørende imod.

Det er fortsat et hovedhensyn at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Landdistriktsbestemmelsen er derfor rettet mod bebyggelse, som placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende landsbyer, i overflødiggjorte bygninger til helårsbeboelse og erhverv, samt som udvidelse af eksisterende erhvervsvirksomheder. Bestemmelsen omfatter således overflødiggjorte bygninger af enhver art, både tidligere landbrugsbygninger, tiloversblevne skoler, andelsmejerier, boliger m.v.

Om der er tale om en overflødiggjort bygning vil bero på en konkret vurdering. Overflødiggjorte bygninger skal være af god stand og mindst fem år gamle, og der skal være tale om egentlige bygninger, der er egnede til det ansøgte erhverv eller beboelse. Bestemmelserne kan således ikke anvendes ved staklader, drivhuse, presenningshaller m.m.

Vanskeligt stillede landdistrikter er, som nævnt i retningsliniernes stk. 2., områder, hvor der er et begrænset pres på arealressourcen og faldende beskæftigelse og/eller faldende antal husstande. Det forventes, at en vejledning fra Naturstyrelsen vil uddybe hvilke oplysninger, borgeren skal fremsende til kommunen, når der søges om landzonetilladelse efter landdistriktsbestemmelsen.

Dette tema er revideret i forhold til Syddjurs Kommuneplan 2009.


 

 

 

Byggeri i det åbne land

Byggeri i landsbyer

Rammer for lokalplanlægning

 

 

 

Syddjurs Kommune · Hovedgaden 77 · 8410 Rønde · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk