Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi Lokal Agenda 21 Kommuneplan
Du er her: Kommuneplan Klima og energi Varme- og naturgasforsyning

Klima og energi

> Lavbundsarealer
> Spildevand
> Klima og byggeri
> Særligt energiproducerende og -forbrugende virksomheder
> Miljøvurderinger (MV & VVM)
> Cykelstier og -ruter
> Kollektiv trafik
> Varme- og naturgasforsyning
> Biogasanlæg
> Solcelleanlæg
> Vindmøller

Varme- og naturgasforsyning

Retningslinier og generelle rammer

Stk. 1. Der reserveres arealer til kraftvarmeledning som vist på kortet til højre

Stk. 2. Reservationszonerne omfatter 100 m brede bælter omkring linieføringens midte

Forslag til Kommuneplan 2013

I Syddjurs Kommune er der ingen naturgasforsyning til boligopvarmning og kun en kraftvarmeledning, som går fra Aarhus Kommune til Hornslet by. Der er fjernvarmecentraler primært baseret på halm eller flis/træpiller i Balle, Ebeltoft, Kolind, Tirstrup, Hornslet, Mørke, Nimtofte, Ryomgård, Rønde, Thorsager og Pindstrup. I Pindstrup er varmeforsyningen baseret på overskudsvarme fra Novopan Træindustri A/S, hvorfor anlægget kan betegnes som et mindre kraftvarmeværk. Byrådet har dog godkendt, at Pindstrup Varmeværk fremover modtager varme fra Auning Fjernvarmes halmfyrede anlæg.

Varmeplanlægningen i Syddjurs Kommune er ikke en integreret del af kommuneplanen, da denne kun skal sikre arealreservationen til ledninger og værker.

Som en sektorplan til Syddjurs Klimaplan 2012 er der udarbejdet en Varmeplan for Syddjurs Kommune. Et af indsatserne heri er at sikre, at så mange som muligt tilsluttes de fælles fjernvarmecentraler, både for at støtte op om fællesanlæg, men også for at minimere antallet af oliefyr og lignende. Endvidere vil Byrådet arbejde for at sikre kollektiv varmeforsyning baseret på biomasse til kommunens øvrige mindre byer og landsbyer. Se yderligere i Varmeplanen og Klimaplanen som fremgår af boksen til højre.

For at sikre et tilslutningsprojekt skal der ligge et konkret varmeprojekt fra varmeværkerne, som godkendes af kommunen.

På kortet til højre ses de områder, der aktuelt er forsynet med fjernvarme.  Klik på "vis stort kort" eller zoom ind på kortet, hvis de markerede områder ikke vises.

Interesseområderne for fjernvarmeværker, hvor kommunen gerne vil støtte op om at sikre kollektiv varmeforsyning fremgår af varmeplanen og kortet til højre, ligesom de arealer, hvor man kunne forestille sig, at der skal planlægges for lavenergihuse, som ikke har behov for fjernvarme.

Denne side er ikke revideret i forhold til Syddjurs Kommuneplan 2009.


 

 
 

 Temahæfte om Klima og energi som optakt til Forslag til kommuneplanen 2013.pdf (577.5 KB)

 

 Varmeplan for syddjurs kommune 2012 (5.7 MB)

 Klimaplan for syddjurs kommune 2012 (2.9 MB)

 

 

Syddjurs Kommune · Hovedgaden 77 · 8410 Rønde · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk