Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi Lokal Agenda 21 Kommuneplan
Du er her: Kommuneplan Rammer for lokalplanlægning Forklaring til rammekategorier

Rammer for lokalplanlægning

> Distrikt 1, Ebeltoft
> Distrikt 2, Hornslet, Rodskov
> Distrikt 3, Rønde, Ugelbølle
> Distrikt 4, Knebel, Vrinners, Tved
> Distrikt 5, Ryomgård, Pindstrup
> Distrikt 6, Kolind
> Distrikt 7, Lime (Ådalen)
> Distrikt 8, Tirstrup, Balle
> Distrikt 9, Mørke
> Distrikt 10, Thorsager
> Distrikt 11, Feldballe
> Distrikt 12, Nimtofte
> Forklaring til rammekategorier
> Miljøklasser

Forklaring til rammekategorier


Forslag til Kommuneplan 2013

Rammerne i Syddjurs Kommune er som udgangspunkt bygget op omkring statens digitale kortsystem plansystem.dk. Kommunen skal ved vedtagelse af forslag til kommuneplanen registrere samtlige rammer i plansystemdk, og derfor er det valgt at følge denne opdeling. 

Nye rammer ses på siden rammer for lokalplanlægning.

Grundkortet består af bygninger, veje, jernbane, hegnsgrænser, skov, hede og vand.

Hvert område er tildelt en af følgende anvendelser, hvilket ligeledes kan ses i navnet til det enkelte område:

B – Boligområde

BE – Blandet bolig og erhverv

E – Erhvervsområde

C – Centerområde

R – Rekreativt område

S – Sommerhusområde

O – Område til offentlige formål/Offentligt område

T – Tekniske anlæg

L – Landområder

A – Andet

Perspektivområder

Udover rammeområder arbejder Syddjurs Kommune også med perspektivområder. Det er områder, der tænkes udviklet til by f.eks. bolig eller erhverv, senere end de 12 år, som kommuneplanen skal løbe. De er derved ikke udlagt som ramme og har ingen juridisk status, men er hensigtserklæringer fra kommunen om udviklingsretninger.

Boligområde

Boligområder er som udgangspunkt rene boligområder, men med en meget begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligområderne er oftest yderligere specificeret som åben-lav, tæt-lav, etagebyggeri eller blandet boligområde.

  • Åben-lav er oftest fritliggende huse såsom parcelhuse eller dobbelthuse på max. 2 etager. I specielle tilfælde som bebyggelse på en skrænt vil der eventuelt kunne være 3 etager. Bebyggelserne kan både have lodrette og vandrette lejlighedsskel og vil oftest have en bebyggelsesprocent omkring de 30%.
  • Tæt-lav er ligeledes på max. 2 etager og er tit dobbelthuse, rækkehuse, kædehus og lignende. I specielle tilfælde som bebyggelse på en skrænt, vil der eventuelt kunne være 3 etager. Bebyggelserne har lodrette lejlighedsskel. Bebyggelsesprocenten vil oftest ligge omkring de 40%.
  • Etagebyggeri er 2 etager og med vandrette lejlighedsskel eller min. 3 etager. Bebyggelsesprocenten vil oftest være højere end ved åben-lav og tæt-lav, men det afhænger i høj grad af om området ligger i midtbyen eller i kanten af en by.
  • Blandet boligområde er, hvor der i kommuneplanrammen ikke er defineret nærmere, hvad der skal være på området, men hvor der gerne må være en blanding af bygningstyper.

Blandet bolig og erhverv

Blandet bolig og erhverv kan opdeles i 4 kategorier, som på flere punkter er vidt forskellige. Blandet bolig og erhverv har som erhvervsområderne fået tildelt en miljøklasse mellem 1-7, se mere senere.

  • Blandet byområde er områder med en blanding af erhverv i mindre miljøklasser(se efterfølgende afsnit), boliger og i flere tilfælde detailhandel. Områderne er i de 5 største byer oftest placeret i tilknytning til centerområdet, hvor det tænkes, at der ville kunne placeres liberale erhverv som kan have fordel af nærheden til detailhandelen, såsom tandlæger, læger, revisorer, advokater og lignende. I flere tilfælde kan der placeres detailhandel til mindre butikker. I lokalbyerne er blandet byområder det centrale område, hvor detailhandelen kan placeres.
  • Landsbyområder er som navnet hentyder afgrænsningen af en landsby. En nærmere forklaring til afgrænsningerne af landsbyer kan ses i afsnit 5.3.3 i Syddjurs Kommuneplans hoveddokument, men landsbyer vil oftest bestå af en blanding af ældre gårde, ny og ældre boliger samt småværksteder. Landsbyområdet vil normalt være i landzone og skulle forblive sådan.
  • Jordbrugsparceller kan være en blanding af erhverv og bolig men er oftest primært boligområder. Der er flere regler og begrænsninger for placering af jordbrugsparceller, men oftest placeres de i kanten af en landsby eller lokalby. Karakteristisk for jordbrugsparceller er at det er store grunde med mulighed for ikke erhvervsmæssig dyrehold, se yderligere i afsnit 5.3.2 i hoveddokumentet.
  • Blandet bolig og erhverv er karakteristisk ved at være eksisterende områder, hvor boliger er blevet bygget i tilknytning til en erhvervsvirksomhed. Disse bliver som udgangspunkt ikke udlagt længere, da det oftest giver store problemer i forhold til gener som støj, lugt, støv og tung trafik.

Erhvervsområder

De fleste af erhvervsområderne, udlagt i Syddjurs Kommune, er ikke yderligere defineret efter plansystemdk opdeling. Dette skyldes at arealer ofte dækker over mere end blot en af kategorierne og at alle erhvervsområder er klassificeret efter miljøklasser 1-7. En nærmere beskrivelse af erhvervsklassificeringen ses senere i dette kapitel.

  • Kontor og servicevirksomheder er den meget milde form for erhverv, såsom hoteller, kontorer og småværksteder. Den dækker over miljøklasserne 1-2.
  • Lettere industri er den lidt mere håndværksprægede virksomhed, levnedsmiddelsfabrikker og mindre overfladebehandlende virksomheder. I alle hovedbyer vil der være disse områder og i nogle lokalbyer og landsbyer.
  • Tungere industri vil være egentlig industri som placeres i udkanten af byen langt væk fra bolig og andre følsomme anvendelser. Der vil oftest være en tung trafik til og fra. Det kan være maskinfabrikker, større slagterier og betonfabrikker.
  • Industri med særlige beliggenhedskrav er virksomheder som oftest ligger i det åbne land. Det kan være medicinal- og pesticidproduktion eller kraftvarmeværker. Et eksempel vil være Glatved værket. I Syddjurs Kommune findes der ingen af disse industrier.
  • Havneerhverv er som navnet antyder erhverv der er afhængig af at ligge ved en havn. I Syddjurs Kommune findes kun Ebeltoft Færgehavn.
  • Erhverv er den sidste kategori og det er her den overvejende del af erhvervsområder i Syddjurs Kommune ligger. Denne dækker bredt og der er mulighed indenfor området at lave en zonering i forhold til miljøklasserne, hvorved gener for de nærliggende omgivelser minimeres.

Centerområde

Det er indenfor centerområder at den primære detailhandel skal placeres. Afsnit 6.1.1 i Syddjurs Kommuneplan hoveddokument og Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 giver en nærmere beskrivelse af de forskellige muligheder, der er for detailhandelen. Der er centerområder placeret i alle hovedbyer, men ikke i andre byer. Her er detailhandelsområderne, defineret som blandet byområder.

  • Bycenter er de områder som ligger indenfor bymidterne i de 5 hovedbyer. Det er her den primære detailhandel skal placeres.
  • Bydelscenter findes i lovens forstand ikke i Syddjurs Kommune, da disse kun kan placeres i byer over 20.000 indbyggere. Det er dog valgt at kalde lokalcentrene i de byer, hvor der findes et bycenter for bydelscenter i rammeteksten. Rammens overskrift indeholde ordet lokalcenter.
  • Mindre butiksområder er eksisterende centerområder i tilknytning til bymidten.
  • Område til butiksformål er i princippet gældende for alle centerområder og derfor brugt, når ovenstående betegnelser ikke kan anvendes.

Rekreativt område

Rekreativt område er en samling af flere forskellige kategorier som ikke umiddelbart har noget tilfælles, dog er det alle områder som benyttes til rekreative formål, hvor mennesket kan nyde sin fritid. Rekreativt område dækker ligeledes det der før kaldtes områder til ferie-fritidsformål. Kommunen kan efter udarbejdelse af en lokalplan få en overtagelsespligt på et sådant område.

  • Rekreativt grønt område er parker eller andre grønne områder. Der er støj krav til disse områder på linie med boligområder. Oftest må der ikke bebygges på disse områder.
  • Kolonihaver er som navnet siger områder til kolonihaver. Det kan være offentligt eller privatejet, bebygget eller ikke bebygget. Der findes 7 ikke varige kolonihaver i Syddjurs Kommune.
  • Idrætsanlæg er haller, boldbaner, atletikpladser og lignende.
  • Golfbaner er som navnet antyder arealer til golfbaner og tilknyttede bygninger.
  • Støjende fritidsanlæg er f.eks. skydebaner og motorbaner. I tilfælde med nye områder kan der være en ide i at give disse områder en miljøklasse som erhverv specielt i forhold til støjen.
  • Lystbådehavne er igen som navnet antyder.
  • Feriecentre er områder til ferielejligheder og tilknyttede faciliteter.
  • Campingpladser, er igen som navnet antyder.
  • Forlystelsesanlæg kan være zoologiske haver eller andre anlæg til forlystelse såsom Djurs Sommerland.
  • Rekreativt område er områder som er til rekreative formål, der ikke helt kan placeres indenfor de ovenstående kategorier eller som dækker flere af kategorierne.

Sommerhusområde

Sommerhusområder er som regel indenfor zonen sommerhusområde, men med enkelte undtagelser i landzone.

Offentligt område/Område til offentlige formål

Offentlige områder behøves som sådan ikke at være offentligt ejet, men blot være til offentlige formål. Kommunen kan efter udarbejdelse af en lokalplan få en overtagelsespligt på et sådant område.

  • Uddannelsesinstitutioner er f.eks. skoler, højskoler, gymnasium eller VUC.
  • Sundhedsinstitutioner er f.eks. læger, fysioterapi, hospitaler eller sundhedscenter, som der f.eks. findes i Ebeltoft.
  • Sociale institutioner er f.eks. børnehaver, plejehjem og aktivitetscentre.
  • Kulturelle institutioner dækker over museer og udstillinger af forskellige arter.
  • Administration er kommunens administrative huse såsom rådhus og borgerservice.
  • Kirker og kirkegårde er som navnet antyder.
  • Områder til offentlige formål er de områder, hvor det ikke er endeligt, hvilken type offentlige funktioner der skal placeres eller, hvor området dækker over flere af de ovenstående kategorier.

Tekniske anlæg

Tekniske anlæg er ofte anlæg i det åbne land. Disse kan gives en miljøklasse ligesom erhvervsområderne. Ikke alle tekniske anlæg rammelægges igennem en kommuneplan, da der ikke altid er behov for en sådan.

  • Forsyningsanlæg, som rammelægges er f.eks. transformatorstationer.
  • Vindmølleanlæg er som navnet antyder, arealer til vindmøller. Der er ikke i denne kommuneplan rammelagt for nogle vindmøller, men der er peget på 5 mulige områder igennem retningslinier i hoveddokumentet.
  • Deponeringsanlæg er lossepladser eller lignende.
  • Rensningsanlæg er anlæg til rensning af spildevand.
  • Trafikanlæg er oftest ikke rammelagt igennem kommuneplanen, men der kan i flere tilfælde være behov for en sådan.
  • Tekniske anlæg i øvrigt kan være jorddepot.

Landområder

Oftest vil landområder ikke rammelægges igennem en kommuneplan men i visse tilfælde kan der være et behov for en sådan for at sikre eller tydeliggøre anvendelsen af et areal. Af kategorier indenfor landområder har vi Jordbrugsområder, naturområder, militærområder, råstofområder og landområder i øvrigt.

Andet

Dette er en kategori, hvor områder, der ikke kan indplaceres i en af de ovenstående kategorier kan placeres, dette hører dog til sjældenhederne og er ikke tilfældet i denne kommuneplan.


 

 

Rammer for lokalplanlægning (nye rammer ses af kort her)

Krav til rammer for lokalplanlægning

Miljøvurdering

 

Statens plansystem.dk

Planloven - kommuneplanlægning

Syddjurs Kommunes side om kommuneplanlægning

 

 

 

Syddjurs Kommune · Hovedgaden 77 · 8410 Rønde · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk