Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi Lokal Agenda 21 Kommuneplan
Du er her: Kommuneplan Redegørelse Beskyttede områder efter anden lovgivning

Redegørelse

> Kommuneplanen og andre planer
> Beskyttede områder efter anden lovgivning
> Boligbyggeprogram og Restrummelighed
> Eksisterende VVM-redegørelser
> Kystnærhedszonen - redegørelse
> Detailhandel - redegørelse

Beskyttede områder efter anden lovgivning


Forslag til Kommuneplan 2013

Ifølge planlovens § 11e, 3) skal der redegøres for kommuneplanens forhold til områder, der er beskyttede efter anden lovgivning.

Ved at åbne det store kort, kan du tænde og slukke nogle af de beskyttede temaer der udover henvises til statens miljøportal.

Bygge- og beskyttelseslinier

Bygge- og beskyttelseslinier er fastlagt i naturbeskyttelsesloven. Der findes flere typer af bygge- og beskyttelseslinier, men formålet med linierne er at sikre arealet mod byggeri og terrænændringer.

Bygge- og beskyttelseslinier kan ikke fortrænges igennem lokalplanlægning, men kan evt. reduceres ved dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Miljøcenteret kan i sjældne tilfælde dispensere fra strandbeskyttelseslinien, mens byrådet kan dispensere fra de øvrige bygge- og beskyttelseslinier. Miljøcenteret kan i særlige tilfælde ophæve bygge- og beskyttelseslinier.

Yderligere information og kort kan ses på Danmarks miljøportal se link i boksen til højre under eksterne links.

Strandbeskyttelseslinien er en 300m beskyttelseszone fra strandkant og ind i landet. Formålet med beskyttelseszonen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Beskyttelseszonens omfang er fastsat af Strandbeskyttelseskommissionen og Miljøministeren efter høring hos lodsejere, kommuner og amt. Beskyttelseszonen er noteret i tingbogen på de ejendomme, som er helt eller delvist omfattet af bestemmelsen.

Søbeskyttelseslinien har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinien er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Beskyttelseslinien er en buffer fra søkanten og 150m op fra søer på min. 3ha.

Åbeskyttelseslinien har til formål at sikre åer som værdifulde landskabselementer samt som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der er indenfor beskyttelseslinien tale om et generelt forbud mod ændringer. Beskyttelseslinien er som udgangspunkt en buffer på 150m fra de åer, der er registreret med beskyttelseslinie efter tidligere lovgivning.

Skovbyggelinien er en bufferzone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinien gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20ha. Indenfor byggelinien er der forbud mod at bygge. Byggelinien kan enten være registreret som gældende eller ophævet.

Skovbyggeliniens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet.

Kirkebyggelinien er en 300m beskyttelseszone målt fra kirkebygning. Den beskytter mod, at der opføres bebyggelse over 8,5m, som virker skæmmende på kirken. Beskyttelseszonen omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300m målt fra kirkebygningen, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

Fortidsmindebeskyttelseslinien er som udgangspunkt en 100m beskyttelseszone målt fra fortidsmindets kant. Der må i henhold til museumsloven ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet indenfor beskyttelseslinien, herunder etableres hegn, opstilles campingvogne o.lign. Fredede fortidsminder er af meget forskellig udstrækning, og den 100m radius, der er indregnet i bufferen vil for en række fortidsmindetyper ikke være korrekt, f.eks, voldsteder, langvolde m.v.

Beskyttede sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumsloven.

Fredskov

Alle offentligt ejede skove og store dele af de private skove er fredskovspligtige (se det digitale kort, som fremgår af boksen til højre). Dette er en pligt, som blev indført for godt og vel 200 år siden for at sikre opretholdelse af skovene i Danmark. Fredskove skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. En fredskovspligt kan som udgangspunkt ikke ophæves, heller ikke ved ejerskifte. Naturstyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade ophævelse af fredskovspligten. En evt. tilladelse til ophævelse af fredskovspligten vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. På den måde sikres det, at det samlede skovareal bevares og forøges.

Fredskovspligtige arealer kan gentilplantes med henblik på at opfylde fredskovspligten, selv om de ligger inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Efterhånden som kommunen får kendskab til de fredskovspligtige skovområder, vil de blive udtaget af områder, hvor skovtilplantning er uønsket.

Fredninger

Arealfredninger kan i henhold til Naturbeskyttelsesloven – tidligere Naturfredningsloven - rejses af miljøministeren, byrådet eller Danmarks Naturfredningsforening. Interessen for fredninger opstod som følge af de mange forandringer, der op gennem 1900-tallet kunne ses i landskabet. For at sikre at det bevaringsværdige landskabsbillede, som vurderes at være truet af udviklingen, har fredningssager kunne rejses siden 1917.

I Syddjurs Kommune er omfanget af arealfredninger ganske betydeligt, da over 400 områder på samlet ca. 5.000ha. er fredede. I den første halvdel af forrige århundrede blev fredningssagerne primært rejst for at forhindre sommerhusudstykninger og sikre offentlighedens interesse i udsigt over vandet. I den sidste halvdel af sidste århundrede havde fredningerne mere fokus på bevarelse af truede landskabstyper, hvorfor der til kendelserne blev truffet beslutninger om naturpleje.

Bygningsfredninger tinglystes i henhold til Lov om Bygningsfredning på den enkelte ejendom. I kommunen er der ca. 50 fredede bygninger i privat og offentlig eje, hvoraf omkring 20 ligger i Ebeltofts bevaringsværdige midtby.

Jordforurening

Lov om forurenet jord skal sikre en kortlægning af arealer, hvor der er konstateret jordforurening samt arealer, hvor tidligere aktiviteter kan have været kilde til jordforurening. Det er Region Midtjylland, der har pligt til at udføre denne registrering i et landsdækkende matrikelregister.

Formålet er at sikre rent drikkevand og menneskers sundhed i boliger, børneinstitutioner og på offentlige legepladser.

Yderligere info kan ses på regionens hjemmeside om jordforurening (se boks med eksterne links til højre). 

 


 
 

 

 

Danmarks miljøportal

Naturstyrelsen - Bygge- og beskyttelseslinier 

Naturstyrelsen - Fredninger

Region Midtjylland - Jordforurening

 

 

Syddjurs Kommune · Hovedgaden 77 · 8410 Rønde · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk