|
Mindre miljøbelastning
|
Kommunal opfølgning på de statslige natur og vandplaner
Vandplanerne
Vandplanerne skal sikre, at vandmiljøet opfylder vandrammedirektivets målsætninger for god, økologisk tilstand inden 2015. Det er kommunernes opgave at implementere vandplanernes miljømålsætninger igennem handleplaner.
Følg med i udviklingen på Syddjurs Kommunes hjemmeside og se mere om de statslige vandplaner ved ekstern boks til højre.
Naturplanerne
De statslige naturplaner eller natura 2000-planer er den første samlede planlægning og indsats for en væsentlig del af den danske natur. Syddjurs Kommune rummer en række Natura 2000-områder. Formålet er at bevare, genoprette og skabe sammenhæng til gavn for alle internationale naturområder.
Som ved vandplanerne er det kommunens opgave at implementere naturplanernes målsætninger igennem handlingsplaner.
Følg med i udviklingen på Syddjurs Kommunes hjemmeside og se mere om de statslige naturplaner ved ekstern boks til højre.
Konkrete projekter
Flere af naturprojekterne går på tværs af natur- og vandplanerne, nedenfor ses eksempler på projekter som Syddjurs Kommune har igangsat processen omkring, eller har planer om at undersøge nærmere. Generelt vil de statslige vandplaner resultere i en reduceret grødeskæring, fritlægning af rørlagte vandløb, etablering af odderpassager og udlægning af bræmmer.
Termestrup Enge
Termestrup Enge er et landbrugsareal nord for Hornslet, som gennemskæres af Skørring Å. Formålet med at etablere et nyt vådområde her, er at reducere tilførelsen af kvælstof til Randers Fjord. Ifølge statens vandplan for Randers Fjord skal der ske en reduktion af kvælstof til fjorden for at opnå målet om en god økologisk tilstand i 2015, og et vådområde ved Termestrup Enge vil bidrage væsentlig til dette.
Syddjurs Kommune har derfor i perioden oktober 2010 til maj 2011 gennemført en forundersøgelse til et naturgenopretningsprojekt.
Havmølle Å
Projektet Havmølle Å er opstartet af lokale lodsejer som har fået støtte til et planlægningsprojekt af et lokalt integreret natur- og miljøprojekt i og omkring Havmølle Å.
Der er gennemført en natursceening af projektområdet, og aktuelt pågår en undersøgelse, som blandt andet går ud på at fastlægge lodsejernes ønsker.
|